300gmanitoba mel eller hvedemel med et proteinindhold på 13-15%
Sådan gør du
Dejen
Hæld lunkent vand mixet med kefir (max. 35˚C) i røreskålen til røremaskinen og rør gæren i.
Kom kerner og frø i, rør sammen.
Mix fuldkornsmel med havregryn, salt og sukker.
Kom det i væsken en skefuld ad gangen.
Rør olien i dejen.
Tilsæt manitoba melet lidt ad gangen.
Ælt dejen 8-10 minutter på en røremaskine, brug den højeste hastighed.
Hævning
Stil dejen til hævning i en skål med låg, eller læg en opklippet frysepose/et stykke husholdningsfilm over røreskålen, stil det lunt ca. ½ time.
Gør en kurv eller lignende, der passer i faconen til din støbejernsgryde, klar med et bagefolie i – eller bagepapir, der kan tåle 250˚C.
Kom støbejernsgryden i ovnen og læg låget ved siden af, sæt ovnen på 250˚C varmluft.
Ovn og gryde skal have ½ time, før de er gennemvarme.
Tag din dej med våde hænder, og fold den bag om sig selv nogle gange, så du får spændt dejen op.
Form den til en kugle, eller et aflangt brød, alt efter formen på din gryde, placer dejen i kurven med bagefolie, og læg en opklippet frysepose eller et stykke husholdningsfilm over, stil dejen lunt 30-40 minutter, mens ovnen og gryden varmer op.
Bagning
Har du en sprayflaske til vand, gør den klar, ellers find en kop med vand frem.
Når ovnen er varm, tager du den SUPER varme gryde ud af ovnen, placer forsigtigt bagefoliet med brødet i gryden.
Spray eller sprøjt lidt vand på brødet og langs grydens kant, sæt hurtigt låget på.
Sæt gryden med brødet i ovnen og bag det ca. 30 minutter med låget på, tjek evt. temperaturen med et stege/bagetermometer, kernetemperaturen skal være 96-98˚C.
Mit brød får fin farve med låget på, hvis dit brød er lyst, skal låget af de sidste 5 minutter.
PAS PÅ! dampen er OSGÅ meget varm, så du kan både brænde dig på gryden og skolde dig på dampen!
Afkøl brødet på en rist.
Noter
Til et enkelt brød skal du bruge 310 g væske, fordelingen mellem vand og kefir/kærnemælk bestemmer du selv, så har du kun 100 g kefir, tilfører du bare mere vand.Den syrlige smag fra mælkeproduktet tilfører god smag til brødet.Du kan mixe dine frø og kerner, brug 75 g i alt.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.