Hæld det lunkne vand (30-37˚C) i din røreskål og rør gæren i, på røremaskine eller ved håndkraft.
Mix fuldkornsmel med hvedeklid, græskarkerner, salt og sukker.
Rør det i væsken på røremaskine eller ved håndkraft.
Tilsæt græskar, når det er rørt ud i dejen, rør smør/olie i.
Tilsæt melet lidt ad gangen.
Ælt dejen 5-8 minutter på røremaskine, til dejen er smidig.
Stil dejen til hævning i en skål med låg eller læg en opklippet frysepose, eller et stykke husholdningsfilm, over røreskålen, stil det lunt ca. 1-1½ time.
Boller
Tænd for, ovnen sæt den på 250˚C varmluft med en plade og en pizzastene i, samt bradepande til vand.
Hvis du vil have ensartede boller, så vej dem.Boller på ca. 100 g = 19 boller, på ca. 90 g = 21 bollerJeg vejer dejen på husholdningsfilm, som jeg lægger oven på min bagevægt.
Spænd bollerne op inden de lægges på bagepladen – fold dem ind om dem selv nogle gange.
Når bollen er formet, dyppes den i en skål med græskarkerner og sættes til hævning.**
Hvis bollerne skal bruges som sandwichboller, trykkes de flade inden hævningen, ellers lad dem være runde.
Bollerne skal hæve under en opklippet frysepose, med et rent viskestykke over, lad dem hæve 30 minutter fra alle bollerne er formet.
Når bollerne kommer ind i ovnen, skrues temperaturen ned på 200˚C varmluft (220˚C almindelig ovn)**
De skal bage 15-18 minutter, til de lyder hult når du banker i bunden af dem. Tiden afhænger af størrelsen på dine boller og din ovn.
De føles ret sprøde, når du tager dem ud, de bliver bløde når de har stået lidt - perfekte som sandwichboller.
Næste portion får 15 minutter – HVIS de skal i fryseren.Hvis du vil bruge dem med det samme, giv bollerne 18-20 minutter, fordi ovnen ikke er så varm mere.
Brug bollerne friske fra ovnen, eller frys dem ned.
Noter
*Mængden af mel kommer an på, hvor vådt dit græskar er.
**Du kan bage bollerne ved 250˚C varmluft i 8-10 minutter - drys bollerne med lidt mel, for græskarkernerne brænder på. Fra fryseren:Når du skal bruge en bolle fra fryseren, så hold den frosne bolle kort tid under den kolde hane, eller sprøjt den med koldt vand, inden du bager den 15-20 minutter ved 200˚C varmluft (220˚C almindelig ovn). Genopvarmning:
Hold bollen under den kolde hane, eller sprøjt med koldt vand, inden du bager den 8-10 minutter ved 200° varmluft - det trick virker på ALLE boller.
Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin. If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.