Hvis du vil dekorere dem, gør det før du klipper eller skærer dem ud.Se dekorer dine flag.
Skær eller klip flagene ud.
Sy
Vil du sy flagene sammen på maskine - eller i hånden – som nogle af de andre guirlander, kan du sy langs den stiplede foldelinje i stedet.
Guirlander og kageflag
Vil du lime flagene på en tråd eller pind, skal du starte med at folde langs de stiplede foldlinjer.
Ophæng og kageflag mm
Her bruges de vandrette flag, som er dobbelte.Start med at folde flagene på midten.
Da de vandrette flag skal lukkes helt om en tråd eller en lille træpind, er det nemmest at komme lim på halvdelen af flaget og et stykke hen over folden, så tråden eller pinden har lim på begge sider.
Fold flaget rundt om tråden/pinden og saml spidserne af flaget, når de er samlet og er ens på begge sider, kan du trykke flaget fast om tråden/pinden. Lad flaget tørre før brug.
Flag med bogstaver - de lodrette flag med et lille ombuk
Tag en lineal eller noget andet med en skarp kant, og bøj toppen bagover efter den stiplede linje.Det er den del der tapes/limes fast på den tråd du har valgt.
Når du skal lave din guirlande, kan du samle sætningen “fastelavn er mit navn” eller ordet “fastelavn”.Der er også dekorative katte og stjerner, som du kan bruge som afstand mellem ordene, hvis du vil.Læg bogstaverne ud i den rækkefølge du har valgt.
Start med et 15-20 cm tomt stykke tråd INDEN du sætter det første bogstav – det gør det lettere at hænge guirlanden op senere.
Du kan bruge limstift eller dobbeltklæbende tape til at sætte bogstaverne fast på din tråd/snor. Jeg plejer at bruge to stykker dobbeltklæbende tape, for jeg har kun meget smal tape. Et stykke langs kanten, og et lille stykke i folden. Det lille stykke i folden sørger for, at flaget ikke flytter sig, når det er sat fast.
Hav 1-2 cm mellem bogstaverne. Laver du hele sætningen, hav lidt større afstand mellem ordene, medmindre du vælger at sætte en kat eller stjerne ind som orddeling.
Afslut med 15-20 cm tomt stykke tråd, og du er klar til at dekorere dit fastelavnsris, din fastelavnstønde, dit vindue, din væg… med fastelavnsguirlander.