Limstift - hvis du limer gækkebrevet på papir eller karton
Sådan gør du
Pdf-gækkebrev
Pdf-filerne er lavet i A4 størrelse, du kan ændre størrelsen, når du printer.Gækkebrevet printes på kopipapir.Printer du kort, print på karton.
Fold
Start med at folde A4-papiret på midten efter den vandrette linje, se den opdaterede foldeguide til gækkebreve, du finder til print i teksten.Hvis du lægger hjørnerne spids mod spids, og finder midterlinjen i hver side først, er det lidt nemmere at folde præcist.Vær opmærksom på de stiplede linjer på midterfolden, hvis din printer ikke er helt præcis. Derefter folder du papiret på midten igen – denne gang er det langs den ene side af mønsteret, vær omhyggelig med at få folden præcis og kanterne skarpe.Den sidste fold går på skrå, langs den sidste side i mønstret.Har du foldet papiret præcist, får du et symmetrisk mønster, når du begynder at klippe.
Klip
Har du papirklips, papirklemmer eller andre klemmer, brug dem til at holde papirfolderne samlet, så mønstret bliver mere præcist, når du klipper.Jeg starter med at klippe det overskydende papir af i toppen, du kan også klippe efter mønstret i toppen, eller vente til du har klippet mønstret i siderne.Alt efter mønsteret, kan det være en god idé at veksle mellem at klippe de forskellige sider og toppen - så kan du flytte på dine papirklemmer efterhånden.Når du er færdig med at klippe, fold gækkebrevet ud.
Gør gækkebrevet til dit eget
Hvis du vil give dit gækkebrev et personligt præg, kan du bruge farvet papir, være kreativ med lag-på-lag-effekter og tilføje dine egne detaljer til skabelonerne, f.eks. med udklip og tegnede eller malede detaljer - find inspiration og idéer under "gør gækkebrevet til dit eget".
Gækkevers
Skriv dit gækkevers i midten og sæt så mange prikker, som der er bogstaver i dit navn.Du kan bruge dit fornavn, dit kaldenavn, eller et kælenavn - det skal være muligt for modtageren at gætte, hvem du er.Skriver du for og efternavn eller flere fornavne, lav mellemrum mellem dine navne, så det er tydeligt.Har du brugt et navn modtageren ikke kender dig under – så ender du med, at det dig, der skal af med påskeæg...
Vintergæk
Til et klassisk gækkebrev hører en ægte vintergæk.Det er ikke sikkert, at der er flere tilbage, hvis påsken ligger sent, og så kan du tegne den elv eller bruge en printet vintergæk.
Lim op
Har du lavet et fint gækkebrev, ser det smukt ud, limet op på et stykke farvet papir.