Skæremaskine, saks, skalpel eller hobbykniv og en lineal
Materials
Hvidt karton og/eller papir
Kuglepen, tusch, kalligrafipen, blyant…
Du kan også bruge
Farvet karton
Et printet tekstindlæg
En limstift
En kuvert
Sådan gør du
Gem
Du finder 4 dobbelte kort i A4-format her.Tryk på fotoet, eller linket under, og kom direkte til en pdf-fil klar til print eller download.
Derudover, kan du finde kortenes forsidebilleder rundt omkring i teksten – brug dem som ekstra bonuskort.Dem kan du gemme ved at højreklikke på det udvalgte billede, og tryk på “Gem billede som…”.Du kan vedhæfte billederne, når du sender en mors dag mail, sms mm.
Print
Du kan ændre størrelsen på pdf-filerne eller billedfilerne inden du printer, tjek dine printerindstillinger.Du kan enten printe kortene på karton eller meget tykt papir.Kopipapir er for tyndt til et kort.Hvis du printer kortet på kopipapir, lim det op på karton – gerne i en anden farve, inden du skærer/klipper kortet ud.
Skær
Når du skal skære kortene ud, er det hurtigste at bruge en skæremaskine – den giver helt lige kanter.En skalpel/hobbykniv og en skærelineal fungerer lige så godt.Du kan også bruge en saks.
Det er nemmest at klippe lige, hvis det er små kort der klippes ud, derfor anbefaler jeg kun saksen, hvis du printer kortene i en mindre størrelse – eller hvis du ikke har andre muligheder.
Fold
Jeg har lavet en række prikker på kortene, hvor de skal foldes.Dem kan du ikke se så tydeligt, når kortet er klippet ud.Men så ved du sådan cirka, hvor du skal folde.
Når du har hjørne mod hjørne, kan det være en god idé at lave en lille fold i toppen, i begge sider, inden du folder kortet over en lineal, så folden bliver helt skarp.
Skriv
Skriv din hilsen med kuglepen, tusch, kalligrafi pen, blyant…
Noter
Har du ikke lyst til at håndskrive dit kort, så kan du også vælge at skrive din tekst i et tekstbehandlingsprogram f.eks. Word eller Google docs.
Du kan også bruge et layout program som Canva.Vælg en pæn skrift font, og skriv dine (k)ærlige ord.
Du kan evt. vælge en anden baggrundsfarve end hvid – eller printe på farvet papir.
Print din tekst og klip/skær den pænt ud, inden du limer den ind i kortet.Kom kortet i en smuk kuvert, hvis du vil sende det.