A4-papir, origamipapir eller et andet stykke kvadratisk papir- hvidt, farvet eller mønstret
Værktøj - valgfrit
Papirklips, papirklemmer eller andre klemmer
Saks eller hobbykniv
Limstift - hvis du limer gækkebrevet på papir
Dekoration
Blyant, tusch, kuglepen...til at tegne eget mønster op med
Filtpen, tusch, kuglepen...- til at skrive gækkevers med
Vintergæk- ægte eller af papir
Papir til baggrunden - hvidt, farvet eller mønstret
Sådan gør du
Pdf-gækkebrev
Pdf-filerne er lavet i A4 størrelse, og du kan ændre størrelsen, når du printer.Gækkebrevet printes på kopipapir.Printer du kort, print på karton.
Start med at folde A4-papiret på midten efter den vandrette linje - se evt. foldeguiden til print.Hvis du lægger hjørnerne spids mod spids, og finder midterlinjen i hver side først, er det lidt nemmere at folde præcist.Derefter folder du papiret på midten igen – denne gang er det langs den ene side af mønsteret, vær omhyggelig med at få folden præcis og kanterne skarpe.Den sidste fold går på skrå, langs den sidste side i mønstret.Har du foldet papiret præcist, får du et symmetrisk mønster, når du begynder at klippe.
Lav dit eget gækkebrev
Bruger du A4-papir, se min tegnede udgave i teksten.Start med at lave et kvadrat. Fold det nederste venstre hjørne af dit papir op, så de to sider flugter. Sørg for at være præcis og at folden er helt skarp.Klip det overskydende papir af i toppen af.Har du allerede origamipapir, eller andet papir, der er kvadratisk, så kan du springe dette trin over.
Fold
Nu har du et kvadratisk stykke papir, som er foldet på midten, så det danner en retvinklet trekant.Fold den retvinklede trekant på midten, fold så præcist som muligt, og lav igen folden så skarp, som du kan.Du kan stoppe her, eller folde en ekstra gang.
Tegn mønster - valgfrit
Tegn gerne dit mønster lyst op, med en spids blyant, inden du klipper motiver eller mønstre ud. Specielt hvis du vil lave de mere detaljerede gækkebreve.Det giver dig en idé om, hvordan det færdige gækkebrev ser ud, og du er sikker på at få plads til alle de detaljer, du vil have med.
Klip - alle gækkebreve
Har du papirklips, papirklemmer eller andre klemmer, brug dem til at holde papirfolderne samlet, så mønstret bliver mere præcist, når du klipper.Du kan starte med at klippe mønstret i toppen, eller vente, til du har klippet mønstret i siderne.Det kan være en god idé at veksle mellem de forskellige sider og toppen, så du kan flytte på dine papirklemmer efterhånden.
Gækkevers
Når du er færdig med at klippe, fold gækkebrevet ud.Skriv dit gækkevers i midten og sæt så mange prikker, som der er bogstaver i dit navn.Om du bruger dit fornavn, dit kaldenavn, eller hvad du nu vælger, husk at det skal være muligt for modtageren at gætte, hvem du er.Skriver du for og efternavn eller flere fornavne, lav mellemrum mellem dine navne, så det er tydeligt.Har du brugt et navn modtageren ikke kender dig under – så ender du med, at det dig, der skal af med påskeæg...Slut af med at dekorere med en vintergæk - ægte eller printet.
Lim op
Har du lavet et fint gækkebrev, ser det smukt ud, limet op på et stykke farvet papir.
Noter
Alternativ brug af gækkebreveGækkebreve er, ligesom de klippede snefnug, rigtig fine, når de sættes fast på vinduet.Hvis du limer de udklippede gækkebreve op på farvet papir, er de smukke i en ramme, på opslagstavlen – eller på køleskabet.Vil du bruge billederne af de gækkebreve, du finder i teksten, kan du downloade dem, du kan lide, og printe så mange du skal bruge - de er bedst i lille størrelse.
Brug billederne af gækkebreve:
som dekoration til påske
brug dem som indbydelser til din påskefrokost
og brug gækkebrevene som årstidsaktuelle kort – med eller uden afsender
Hvis du vil sætte dit eget præg på et printet gækkebrev, kan du læse mere om det her - hvor du også finder en opdateret foldeguide til printede gækkebreve.Har du brug for flere gækkebreve til print, eller et gækkevers, kan du også finde dem her.