Udskriv
Ceviche - lime og æble marineret torsk med mango og agurke crudité. Lækker forret til nytår og andre fester – find opskriften, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com

Cheviche - lime og æble marineret torsk med mango og agurke crudité

© danishthings.com

Ret Forret
Antal 6 personer
Forfatter Christel

Ingredienser

Fisk

  • 600 g frisk torskefilet uden skind og ben

Marinade

  • 4 lime saft fra 4 lime og skal fra 2 økologiske eller usprøjtede lime*
  • 1 stilk citrongræs
  • 1 lille chili
  • 1 spsk. revet ingefær
  • 5 spsk. neutral olie erstat evt. ½ spsk. med sesamolie
  • 1 dl æblesaft, æblemost eller en god æblejuice
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Crudité

  • 1 agurk
  • Isterninger
  • Iskoldt vand

Til servering

  • 1 stk. mango
  • 6 spsk. ristede sesamfrø 3 spsk. sorte og 3 spsk. hvide
  • 1 bundt purløg

Sådan gør du

Fisk

  1. Frys din torsk i minimum 24 timer.
  2. Tø fisken op i køleskabet og skær den i skiver, mens den er halvfrossen, det gør det nemmere at få skiverne pæne og tynde.

Marinade

  1. Skyl dine lime.

    Riv skallen fra 2 økologiske lime, brug et juliennejern eller et fint rivejern. 

    Hak skallen fint.

  2. Pres limesaften og bland den med æblesaft og limeskal.

  3. Fjern de yderste blade af dit citrongræs, og skær det øverste af stilkene. 

    Knus fibrene i citrongræsset ved at banke det med noget tungt, f.eks. en kødhammer eller bagsiden af en kniv, hak citrongræsset i mindre stykker.

  4. Rens din chili, fjern kernerne, og hak chilien fint.

  5. Skræl et stykke ingefær og riv det fint.

  6. Rør krydderierne og olien sammen med æble-limesaften - marinaden er klar til din ceviche.

  7. Bland fisk og marinade i en beholder med låg, sæt på køl og mariner 3-4 timer. Marinaden tilbereder fisken, så den bliver fin hvid og mør.

Tilbehør

  1. Skær din agurk i super tynde skiver, brug et mandolinjern.
  2. Læg skiverne i en skål med iskoldt vand og isterninger i, det gør agurken super sprød.
  3. Rist de to typer sesamfrø på en tør pande til de begynder at tage lidt farve.
  4. Skær mangoen i tern.
  5. Vask og tør dit purløg.

Servering

  1. Tag fisken op af marinaden.
  2. Anret din ceviche på tallerkener, først fisk, så mango, drys med sesamfrø, pynt med den afdryppede agurke crudité og lange strå af purløg.

  3. Din ceviche er klar til servering.

Opskriftsnoter

*Kan du ikke få fat i økologiske eller usprøjtede lime, brug skallen fra 2 økologiske citroner.