Udskriv
Super nem hjemmelavet Oreo tærte med chokolademousse - find opskrifter og inspiration til årets gang på danishthings.com

Hjemmelavet Oreo tærtebund og chokoladesmåkager

© danishthings.com
Ret Småkager, Tærte
Antal 6 -16 personer
Forfatter Christel

Ingredienser

Vådt:

  • 85 g sukker
  • 100 g smør
  • 1 tsk. vaniljesukker eller vaniljepulver
  • 1 lille æg

Tørt:

  • 165 g mel
  • 50 g kakao så mørk kakao som muligt
  • ½ tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. salt

Sådan gør du

Vådt:

  1. Rør smør og sukker hvidt og cremet med en K-spade på mixeren.
  2. Tilsæt vanilje(sukker) og æg, pisk til ensartet.

Tørt:

  1. Sigt de tørre ingredienser sammen i en skål og bland til du har et lyst grå-brunt mel.
  2. Tilsæt det tørre til det våde, en skefuld ad gangen. Brug en dejskraber, og skrab sider og bund undervejs, så du er sikker på, at der ikke er ”mel lommer”. Stop så snart det hele er blandet og du har en sammenhængende dej.

Udrulning:

  1. Det er nemmest at rulle dejen ud, når den har stuetemperatur. Hvis du vil have figurer, så rul dejen ud i en frysepose. Vej din dej, 300 g passer til en 6 liters frysepose, 200 g til en 4 liters.
  2. Vil du lave en lille tærte, diameter ca. 17 cm, så skal du bruge 175 g.

    En stor tærte, diameter 24- 26 cm, kræver 250-300 g dej.

  3. Tag et stykke bagepapir, og klip en cirkel, der er et par cm større end din tærtebund.

    Læg dejen på cirklen og et andet stykke bagepapir over. 

    Rul dejen tyndt ud, ca. 3 mm. Dejen skal passe til cirklen og være jævn i tykkelsen. 

    Prik huller i tærtedejen med en gaffel.

  4. Resten af dejen rulles som en tyk stang, der lægges i en frysepose og på køl.

  5. Afkøl dejen i minimum 30 minutter - gerne 1 dag.

Bagning:

  1. Tænd ovnen på 160˚C varmluft.
  2. Udstik evt. ønskede figurer, og bag chokoladesmåkagerne i 15-25 minutter alt efter størrelse, de skal være matte i overfladen, de er IKKE hårde før de er afkølede.

  3. Rullen skæres i skiver, til kiks/småkager ca. 2 mm tykke

  4. Tærten, skal blindbages 20 minutter og så have ca. 15-25, minutter UDEN bagepapir og bagenødder/kikærter. 

    Bagetiden afhænger af størrelsen på tærten.

  5. Lad tærten afkøle inden den fyldes med chokoladeousse.

Oreokrummer:

  1. Tag nogle af kiksene/småkagerne, og blend dem til fint mel. Opbevar Oreokrummerne i en lufttæt beholder.

Opskriftsnoter

Hvis du vil fylde dine Oreosmåkager med smørcreme, så har jeg to versioner:

Smørcreme
75 g blødt saltet smør
200 g flormelis
¼ tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. hjemmelavet vaniljesukker
 
Skal og saft fra ½ økologisk citron (eller økologisk lime)

Smørcreme
Pisk smør og sukker hvidt og luftigt.
Pisk vaniljen i.
Fordel smørcreme på en småkage og læg en anden ovenpå.
Brug f. eks. en sprøjtepose eller en ske.

Hvis du vil have en mere voksen smag – mindre Oreoagtig ;)
Tag 75 g smørcreme og mix det med finthakket citronskal og smag til med citronsaft, start med 1 tsk.

Så er der lidt forskellige smage til dig og barnet :D