Svigermors Citronroulade, en frisk fnuglet roulade med fyld af en let og luftig citroncreme. Lav rouladen til fødselsdag, påske eller som en lækker kage til kaffen. Find gratis print, tips, opskrifter og inspiration på danishthings.com (Recipe in Danish)

Fødselsdagskagen til Karin

Svigermors Citronroulade

“Citronroulade, det er det jeg selv ville købe” sagde Karin, da jeg spurgte hende, hvilken kage jeg skulle bage til hendes fødselsdag.

Så jeg måtte i tænkeboks, for jeg har ikke bagt en roulade siden hjemkundskabsdagene i folkeskolen.
Det jeg husker derfra, er noget med et stærkt lugtende hævemiddel, som gav dejen en bismag, og et fyld, der kom fra en blå bøtte med hindbærmarmelade.
Det var ikke særligt spændende og IKKE noget jeg vil servere til en fødselsdag.

Mine stikord var let og luftig + citron.

Jeg havde en plan om, at bruge almindelige rene (økologiske) råvarer, og mit mål var, at skabe en frisk fnuglet roulade med fyld af en let og luftig citroncreme, som passer til Karin.
Karin er mere til det salte end det søde, så min roulade er ikke til dig der kan li’ oversøde ting.

Citronrouladen er luftig og har en frisk smag af citron – cremen er en citronfromage og der er citronskal i dejen.

Svigermors Citronroulade, en frisk fnuglet roulade med fyld af en let og luftig citroncreme. Lav rouladen til fødselsdag, påske eller som en lækker kage til kaffen. Find gratis print, tips, opskrifter og inspiration på danishthings.com (Recipe in Danish)

Det bliver en MEGET stor roulade – den fylder næsten en hel bageplade, men tænk 4-6 personer, voksne (mænd) kan godt spise meget.
Fordi den er så let og frisk, er det nemt at spise mere – jeg kender en, han spiste 3 stykker.

Svigermors Citronroulade, en frisk fnuglet roulade med fyld af en let og luftig citroncreme. Lav rouladen til fødselsdag, påske eller som en lækker kage til kaffen. Find gratis print, tips, opskrifter og inspiration på danishthings.com (Recipe in Danish)

”UHM, det smager godt”, var den respons jeg fik, samt ”Citronrouladen er super let og frisk”.
Så jeg er glad. 😀

Den er MEGET nem at lave, så kast dig ENDELIG ud i at prøve den her til påske, evt. pyntet med æg, blomster eller flag.
Den er så fin og lysegul, med et let drys af flormelis og kan pynte på et hvert kaffebord, også til en fødselsdag som i dag.

Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver denne roulade, som sagt er den nem at lave, og den vil også kunne passe fint, som en let dessert her til sommer, gerne sammen med friske bær.

Jeg tænker, at en udgave med hindbærmousse, vil være en klædelig opdatering af min gamle hjemkundskabsroulade.
Hvad siger du?

Tillykke til Karin – jeg håber, at du nyder din dag. 😀

Svigermors Citronroulade, en frisk fnuglet roulade med fyld af en let og luftig citroncreme. Lav rouladen til fødselsdag, påske eller som en lækker kage til kaffen. Find gratis print, tips, opskrifter og inspiration på danishthings.com (Recipe in Danish)

Svigermors Citronroulade Danish Things @ danishthings.com

Svigermors Citronroulade

Udskriv Facebook Pinterest
Ret Dessert, Kage
Køkken Dansk
Antal 8 -12 stykker

Ingredienser - Ingredients

Kagen:

    Vådt:

    • 3 hele æg
    • 125 g sukker
    • skal fra ½ økologisk citron

    Tørt:

    • 125 g hvedemel
    • 1 tsk bagepulver

    Citroncreme - citronfromage

    • 2 pasteuriserede æggeblommer
    • 75 g sukker gerne bagesukker, sukkerkrystallerne er mindre.
    • skal fra 1 økologisk citron
    • 85 g citronsaft eller citron og lime saft
    • 2 blade husblas eller 1 tsk gelatinepulver
    • 2 dl piskefløde

    Sådan gør du

    • Tænd ovnen på 200˚ C varmluft.

    Kagen:

    • Vådt: Æg og sukker piskes lyst og skummende brug en mixer.
    • Tørt: Bagepulver sigtes i melet og det blandes sammen.
    • Det tørre sigtes i det våde, og vendes forsigtigt sammen med en dejskraber.
    • Dejen smøres jævnt ud på en bageplade med bagepapir. Dejen skal fylde ca. 30 x 40 cm.
    • Bages ved 200˚ C varmluft ca. 8 minutter eller til kagen er lysebrun.
    • Kagen må endelig ikke bliver for mørk, for så kan du risikere, at den knækker når rouladen samles.
    • Når kagen er færdigbagt vendes den ud på et sukkerstrøet bagepapir og et fugtigt viskestykke lægges over top bagepapiret, det gør, at du nemmere kan trække papiret af senere.
    • Efter 10 min kan du trække bagepapiret af. Rouladen skal være helt kold inden den rulles sammen med citroncremen.

    Citroncreme - citronfromage:

    • Riv citronskallen, eller brug et juliennejern, til at fjerne skallen, sørg for at få så lidt, af det bitre hvide med som muligt.
    • Pres citron/lime og hæld saften ned i en lille kasserolle/mikroovns sikker skål.
    • Æg og sukker piskes lyst og skummende.
    • Imens blødes husblassen ud i koldt vand eller gelatinepulveret røres ud i citrussaften.
    • Rør citronskallen i æggemassen.
    • Kram vandet af husblassen og smelt den i en lille gryde i citronsaften, det tager et øjeblik. Hvis du bruger gelatinepulver, skal skålen med opløst pulver 30 sekunder i mikroovnen.
    • Pisk fløden til stift skum.
    • Lad husblas/gelatinesaften køle lidt af.
    • Når den er afkølet røres den i æggemassen, brug en dejskraber/silikoneske.
    • Fold flødeskummet i og stil cremen koldt til den er let stivnet.

    Samling:

    • Fjern viskestykke og bagepapir.
    • Find ud af, hvilken side af din roulade, der er pænest, den skal ligge nedad.
    • Prøverul din roulade med bagepapiret INDEN du smører citroncremen på, den skal rulle let uden at knække.
    • Fordel din creme på kagen, men undlad de ca. 5 cm, der skal være slutningen på rouladen, ellers får du citroncreme alle vegne når du ruller den sammen.
    • Rul rouladen sammen og sæt den på sammenføjningen, dvs. at åbningen er nederst, og stil den i køleskabet i et par timer eller til du skal bruge den, den kan godt holde til næste dag. Jeg ruller min roulade ind i det bagepapir, der er drysset med sukker, lægger rouladen i en 19 liters frysepose og op på et stort spækbræt INDEN det hele kommer i køleskabet – det vil være surt, hvis den knækker nu.
    • Inden du serverer din citronroulade, pyntes den med sigtet flormelis.

    Noter

    Du kan også pynte med flag, blomster eller æg her til påske.
    Husk, at rouladen skal opbevares køligt.

    Egne noter - private notes

    Bruger du US Customary, vær opmærksom på, at opskriften er lavet metrisk, og omregnet via et plugin.

    If you use US Customary, remember that the recipe is made using Metric and converted via a plugin.

    Har du lavet opskriften?Del dine billeder med mig @danish.things på Instagram ❤ hashtag dine fotos #danishthings