Honningkagedej til figurer – tager 2 dage
© danishthings.com
Antal personer
10
Antal personer
10
Ingredienser
Vådt:
  • 1lille æg
  • 100g muscovadosukker eller brun farin
  • 125g fast honning
Tørt:
  • 250g mel
  • 1tsk natron
  • 1½-2tsk brunkagekrydderieller: • 1-1½ tsk kanel • ¼-½ tsk stødt nellike • 1 knivspids stødt muskatnød
Knækglasur:
  • 1 pasteuriseret æggehvide
  • Flormelis
  • citronsyre 0-¼ tsk
  • (Fødevarefarve – frugtfarve)gele, pulver eller flydende
  • (sukkerpynt)
Instruktioner
Dag 1:
  1. Smelt honningen i mikroovnen ca. 30 sek. eller smelt den i en gryde.
  2. Pisk æg og sukker luftigt, pisk den smeltede honning i.
  3. Bland mel, krydderier og natron i en skål, tilsæt æggesnaps og honning, rør dejen sammen med en ske. Der skal arbejdes lidt, så den hænger sammen.
  4. Læg dejen i en pose og opbevar den i køleskabet til næste dag.
Dag 2:
  1. Tænd ovnen på 160 °C, lad den midterste plade blive i ovnen.
  2. Del dejen i 4-5 portioner, tag en klump og læg resten i køleskabet. Læg klumpen på et stykke bagepapir, med et andet stykke hen over, så dejen ikke klistrer fast til kagerullen – alternativt kan man sigte lidt mel på bordet og over dem. Husk, at for meget mel ændrer konsistens og smag på kagerne. Rul dejen ud i en tykkelse på 3-4 mm.
  3. Brug udstikkere i forskellige faconer, og stik så mange kager ud, som dejen rækker til. Læg kagerne på et stykke bagepapir, sørg for, at kagerne ca har samme størrelse – så små kager er på et stykke bagepapir og store på et andet.
  4. Saml dejresterne sammen, og fortsæt med udrulning og udstikning, hvis dejen bliver for varm, at arbejde med, så læg den i køleskabet igen. Eller saml dejresterne til en rulle som kan skæres i skiver og bages en anden dag.
  5. Bag kagerne midt i ovnen 6-8 min, hold øje med kagerne. Kagerne er ret bløde, når de tages ud af ovnen.
Knækglasur:
  1. Rør en ret fast klumpfri glasur af æggehvide og flormelis (+ lidt citronsyre). Del den evt. i mindre portioner, og farv dem.
  2. Fyld glasuren i en cornet af bagepapir, eller brug en lille frysepose, hvor hjørnet klippes af.
  3. Pynt kagerne med glasur og evt, sukkerpynt.
Opbevaring
  1. Opbevar kagerne i en lufttæt beholder.

Del dette:

Like this:

Like Henter...