Udskriv
Lav dine egne gammeldags romkugler - romtrøfler eller trøffelkugler. Luksus udgaven af den romkugle, du kan købe hos bageren. Her i en udgave med bl.a. kager, chokolade, fløde og rom. Lav en variant, der passer til årstiden – find opskrifter og inspiration på danishthings.com

Gammeldags romkugler – romtrøfler - trøffelkugler

© danishthings.com
Forfatter Christel

Ingredienser

Romkugler

  • 200 g kagerester F.eks. wienerbrød, tebirkes, småkager, honningkager, muffins, marcipan.
  • 2 spsk. kakaopulver uden sukker
  • 50 g chokolade smeltet
  • 1 spsk. fløde
  • 0,5 dl syltetøj eller marmelade  *
  • 0,25 dl mørk rom og/eller romessens ** – måske mere alt efter valg af kagefyld

Krymmel - til at trille i.

  • 1-2 dl krymmel f.eks. sukker krymmel, hakkede nødder, frysetørrede bær (evt. i pulverform), kokos eller mere kakaopulver

Sådan gør du

  1. Smelt chokolade og fløde i mikroovnen.
  2. I mens køres al kage i en foodprocessor med knivsblad. Kør til kagerne er findelte.
  3. Tilsæt kakaopulver.
  4. Tilsæt marmelade, væske og flydende chokoladeblanding.
  5. Kør kagemassen, til den er blød, ensartet og sammenhængende.
  6. Massen er meget blød og skal stå i køleskabet et par timer, gerne til dagen efter.
  7. Når chokoladen er stivnet, er massen klar til brug
  8. Tril kagemassen til kugler og rul dem i dit foretrukne krymmel.
  9. Opbevar romkuglerne i en tætsluttende beholder i køleskabet eller i fryseren.

Opskriftsnoter

Tips:

*Prøv med forskellige typer syltetøj eller marmelade, f.eks. abrikos, appelsin, solbær, hindbær, citron og/eller æble.

**Sammen med rom/romessensen - eller i stedet for - brug f.eks. appelsinjuice, andet frugtjuice/-saft, kold kaffe, kakaomælk, kokosmælk…

Prøv at vælge samme juice som din marmelade - f.eks. æblemarmelade og æblejuice.

Brug rester af bagt mørdej, og få lidt struktur i din romkugle.

Tilsæt en rest marcipan og/eller nougat.

Hvis du bruger chokoladekage, kan du evt. bruge mindre kakao, eller ”go all in” og kombinere med kaffe og kakaomælk.

Romkuglerne kan fryses.