Udskriv
Pickles er en super måde at få brugt resterne i grøntsagsskuffen på. Det er et lækkert i en sandwich eller som tilbehør til kød. Du får den bedste remoulade, hvis du hakker din pickles og blander den med en god (hjemmelavet) mayonnaise. Find opskrifter, gratis download, print og inspiration til årets gang på danishthings.com

Pickles - hjemmelavede senneps pickles

© danishthings.com
Ret tilbehør
Antal 1 -2 glas, ca. 1,4 liter
Forfatter Christel

Ingredienser

Lage

  • 325 g eddike
  • 190 g sukker
  • 6-7 g salt 1 tsk.

Jævning

  • 25 g mel
  • 1 dl vand
  • 3 tsk. sennepspulver 8 g
  • tsk. karrypulver
  • ½ tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. edelsüß paprika

Grøntsager*

  • 150 g broccoli
  • 2 stængler bladselleri ca. 60 g - også kaldet blegselleri
  • 240 g agurk
  • 215 g løg 2 rødløg og 2 gule løg
  • 175 g gulerod
  • 2 stk. rød peberfrugt ca. 160 g

Tilsmagning

  • Salt 1 tsk.
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Rens dine grøntsager og skær dem i små stykker.
  2. Hæld eddike, sukker og salt i en gryde og kog op til sukkeret er opløst.
  3. Læg alle grøntsager i lagen og giv dem et opkog.
  4. Rør krydderier, mel og vand sammen til din jævning.
  5. Jævn din lage med jævningen
  6. Rør rundt i gryden med eddikelage og grøntsager, mens det koges igennem i et par minutter.
  7. Smag til med salt og peber inden du hælder din pickles på skoldede og atamonskyllede glas.
  8. Opbevares på køl.
  9. Din pickles bliver bedre af at stå et par dage, inden den tages i brug.
  10. Pickles kan holde sig 2-3 måneder på køl.

Opskriftsnoter

*Du skal bruge ca. 1000 g grøntsager, andre forslag til grøntsagsfyld: blomkål, grønne bønner, grøn peber, squash, grønne tomater, svampe, hvidkål, pastinak, persillerod, ærter… de grøntsager, du lige har i grøntsagsskuffen og skal have brugt.
Smagen bliver forskellig, alt efter hvilke grøntsager du bruger, og det gør det spændende, HUSK at sørge for variation i konsistens, farve og grøntsagstyper.

Du kan også eksperimentere med mere eller mindre karry, undlade paprika og gurkemeje, eller kun krydre med salt og peber - det vigtigste er at du kan li' smagen.

HUSK at lade din senneps-pickles trække et par dage, giv lagen tid til at trække ordentligt ind i grøntsagerne, så kan du bruge din pickles til et stykke stegt kød, frikadeller, i en sandwich, oven på dit pålæg eller lave verdens nemmeste og bedste remoulade, hak din pickles og bland den med en god (hjemmelavet) mayonnaise.